”Skift Gear” er en ny must-read til dig, der gerne vil skabe resultater uden at brænde folk ud. De 5 organisatoriske gear er en god model til at gennemskue, hvad der sker i din organisation lige nu og hvordan du skifter til et mere hensigtsmæssigt gear i en kombi af eksekvering og udvikling af både strukturer, service, teknologi og mennesker. Og det formår Hansen og Kongsbak på få sider og fængende formidlet, så du selv som”overgearet” leder vil have tid og lyst til faktisk at læse bogen og få hjælp til dér, hvor du er.”
Pia Skat-Rørdam, afdelingschef, Virksomheder, Ledelse og Trivsel, IDA – Ingeniørforeningen i Danmark
—
Skift Gear beskriver et ofte overset potentiale i ledelse, nemlig vigtigheden af at udvikle og mobilisere samtidig med at man eksekverer. Funderet i en simpel og intuitiv model viser forfatterne, hvordan potentialet for vækst og udvikling er langt større end vi ofte gør os klart hvis ellers vi formår at overvinde trangen til kortsigtet optimering.
Skift Gear er både teoretisk velfunderet og praktisk anvendelig. Metoderne er enkle og lige til at gå til, men også så grundlæggende at de lægger et solidt fundament for hvordan man som ledergruppe kan skifte gear i sin egen organisation. Mange ledere bør have en stor interesse i at læse denne bog.
Joakim Thøgersen – Senior Vice President, Umicore, Fuel Cells & Stationary Catalysts
—
Skift Gear er en fremragende, kløgtig og velskrevet selvhjælpsbog, der fremfor at smide ansvaret i skødet på individet, sætter fokus på topledelsens ansvar for at geare, udvikle og trimme sin organisation, så man effektivt når sine mål OG samtidigt sikrer et trygt og forudsigeligt arbejdsmiljø for medarbejderne.
Bogen bør være pligtlæsning for topledere, organisationskonsulenter og alle andre, der har ansvaret for, at vi kommer op i omdrejninger. Uden at motoren bliver overophedet.
⚙️⚙️⚙️⚙️⚙️ Bogen får 5 tandhjul af mig!
Henrik Skovdal, HR & Kommunikationschef, Egedal Kommune
—
Skift Gear er et must-read til alle, som er interesserede i at skabe balance mellem kortsigtede og langsigtede løsninger. Balance mellem medarbejdere som mål i sig selv og som midler til øget effektivitet. Og balance mellem organisatorisk effektivitet og opladning, træning og restitution.
Forfatterne argumenterer for, at vores konstante søgen efter maksimering og effektivisering indeholder faldgruber, som vi må være opmærksomme på, hvis vi ikke skal overdrive effektivisering af mennesker, organisationer og vores samfund hen mod kollaps.
Et budskab er: Tilpas gearet til det terræn du kører i! I en god og letforståelig form viser forfatterne dig 5 forskellige gear du kan sætte din organisation i, således at du tilpasser dit ledelsesfokus til det, som opgaven kalder på. Skift Gear er en vigtig bog om organisatorisk intelligens: Evnen til at læse og forstå, hvilken type af indsats, der matcher ambitionen, og passer perfekt til en tid, hvor vores organisatoriske liv er indstillet på at blive mere bæredygtigt.
Lotte Lüscher, ph.d., erhvervspsykolog og forfatter til årets ledelsesbog 2018.